En hektisk dag 2

Min dag startede med, at jeg vågnede klokken 6:00, og jeg var så træt, men jeg skulle op med det samme, fordi at der kom en, der skulle gøre rent i vores hus, så jeg skulle rydde op. Vi kørte lidt i 7 og var der inde til tiden.

Efter det skiftede jeg til min uniform eller hvad man nu kalder det. Jeg var oppe og pynte kager igen. Jeg tænkte meget på, om jeg gjorde det rigtigt. Jeg var oppe og lave stjerner igen i dag, jeg synes at det gik meget bedre. Jeg var også med til at lave nogle bunde med rispufs, det er et morgenmadsprodukt, vi blandede op med chokolade. Jeg fik ros og tricks om hvordan, man skulle gøre det. Så var der morgenmad, jeg spiste to rosinboller, de var så gode, så jeg spurgte om opskriften, og jeg fik lov til at tage et billede af den. Der var en, der havde fødselsdag i dag, så de havde sat flag på morgenmaden, og vi sang fødselsdagssang. Jeg blev også spurgt, om jeg ville have noget kage med hjem, så det fik jeg.

Fødselsdags morgenmad med sang og det hele.

Efter det blev jeg sendt ned på første sal for at hjælpe. Jeg lavede bunde og hjalp med at tage en kage med ude i butikken, og det synes jeg var sejt, fordi at jeg ellers ikke troede, at jeg ville komme ud i butikken med mit bagertøj. Da jeg havde hjulpet med at bære kagerne og var kommet tilbage, snakkede de imens vi bagte videre. Jeg tænkte, at de var fjollede, da de nogle gange tog en ting, og lod som om det var en telefon, når de ikke lyttede til hinanden. Men når der var tid, så sad jeg og spiste frokost, som min mor havde lavet.

Jeg skulle være på første sal resten af dagen. Vi havde en masse ting at lave, så vi havde lidt travlt, men vi lavede for eksempel: croissanter med marcipan, chokolade og almindelig. Vi lavede også choko mandelbunde og andre bunde. Vi lavede også deje til alverdens ting både til i morgen, til i dag og nogle dage efter det. Det har været en hektisk dag men god dag.

Her har vi nogle croissanter, jeg har været med til at lave.
Kage lager til alle de færdiglavede kager og dem der skal stå på køl.
Jeg lavede Choko mandelbunde i dag.